Børns sportsvalg: guide og rådgivning
Find en sport, dit barn har lyst til at blive ved med. Guiden bygger på vores model om egen kontrol, og vi har tjekket rådene op mod forskningen.
Det vigtigste først
Der findes ingen forskning, der kan sige præcis hvilken sport, der passer til hvilken personlighed. Det forskningen peger på, er mere jordnært: børn bliver ved, når det er sjovt, når de oplever at blive bedre, og når de har venner i sporten. Manglende glæde er en af de hyppigste grunde til, at børn stopper [5].
Studierne viser også, at holdsport og klubsport oftere hænger sammen med god trivsel end individuel sport [1–4]. Det betyder ikke, at individuel sport er dårlig. Det betyder, at fællesskabet omkring sporten tæller med, uanset hvilken sport barnet vælger.
1. Enkeltmandssport
Dart, atletik (højdespring, løb, kast), svømning, golf, gymnastik, skydning og bueskydning.
Barnet er sin egen vigtigste medspiller og modstander. Banen, skiven eller bassinet er ens for alle, og modstanderen kan som regel ikke gribe ind i barnets præstation.
Styrker
- Indsats og resultat hænger sammen. Barnet ser tydeligt, at træning betaler sig.
- Udvikling i eget tempo. Træningen tilpasses barnets niveau.
- Selvindsigt. Den store oversigtsartikel fra 2013 nævner, at solo-idræt kan styrke selvindsigt og personlig udvikling [4].
Vær opmærksom på
- Mere pres på den enkelte. I to amerikanske studier havde børn i individuel sport oftere angst eller nedtrykthed end børn i holdsport [2, 3].
- Resultatfokus. Unge i individuel sport dyrkede oftere sport for at nå mål frem for for sjov [3].
- Ensomhed. Uden et socialt træningsmiljø mister barnet fællesskabet.
2. Makkersport
Badminton (double), tennis (double), padel, synkronsvømning, kajak (toer).
Makkersport ligger midt imellem. Barnet bestemmer over sine egne slag og sin placering, men deler banen, taktikken og resultatet med én makker.
Styrker
- Samarbejde. Barnet lærer at støtte en makker og tale sammen under pres.
- Delt glæde, delt ærgrelse. Det er sjovere at vinde sammen, og et nederlag er lettere at bære.
- Synlig indflydelse. Egen indsats kan stadig mærkes tydeligt i resultatet.
Vær opmærksom på
- Makkerens dagsform. Har makkeren en dårlig dag, rammer det barnet direkte.
- Kemi. En dårlig parring kan skabe utryghed. Tal med træneren om det.
3. Holdsport
Fodbold, håndbold, basketball, ishockey, volley.
Resultatet er et produkt af hele holdets samspil, modstanderen og trænerens valg. Den enkeltes kontrol over resultatet er lav, men fællesskabet er stort.
Styrker
- Bedst dokumenteret. Holdsport hænger i flere studier sammen med færre tegn på angst og nedtrykthed [1–3].
- Beskyttende fællesskab. Har barnet en dårlig dag, kan holdet trække læsset.
- Venskaber. Omklædningsrum og ture bygger sociale bånd.
Vær opmærksom på
- Manglende kontrol. Et barn kan spille sit livs kamp og stadig tabe 0-5.
- Spilletid. Risiko for at føle sig forbigået, hvis træneren prioriterer resultater over bredde.
